Sandvig Sauna og Vinterbadeforening

Sandvig Saunas historie

Formål


Formålet med saunaen og badetrappen er, at skabe øget adgang til havet hele året rundt og forbedre muligheder for havbad og naturoplevelser samt friluftsaktiviteter for en bred vifte af bornholmere og besøgende. Vi ønsker at samle mennesker med samme interesser og skabe rammer, der tilgodeser og udvikler det sociale og rekreative liv på havnen.

Initiativet til saunaen


Sandvig vinterbade og saunaforening opstod ved at vi i vinteren 2016/2017 var en håndfuld lokale vinterbadere, som mødtes i de koldeste måneder i Sandvig havn, for at holde hinanden med selskab mens vi nød det kolde dyp…

En lokal fisker havde doneret en stige, som vi stak ned i havnebassinet – og vinterbadeforeningen kravlede, så at sige op ad stigen herfra…

Under en festlig julefrokost i lokalmiljøet formede ideen sig om en lille sauna, som supplement til vinterbade aktiviteterne. Til alles held var daværende BRK havnekoordinator Jakob Jensen, med på ideen og ydermere faldt det sådan ind, at saunaen og trappe indgik i et igangværende renoveringsprojekt på Sandvig havn, dermed var placeringen af saunaen på molen sat. 

Allerede i foråret 2017 havde vi, som frivillige, indgået en samarbejdsaftale med BRK Havne og tegningerne til saunaen lå klar fra arkitekten. Finansieringen til opførelse hentede vi ind via fondsmidler.

Indvielsen


Sauna og trappefaciliteterne blev indviet med stor tilslutning og glæde 2. december 2018, og den stiftende generalforsamling for Sandvig Sauna og Vinterbadeforening blev holdt onsdag d. 3. april 2019.

Arkitekt:

Blå Streg ApS.

 

 

Idemagere og initiativtagere:

Lene Hammer

Gitte Sveigaard

Jakob Jensen

Fonde/foreninger som har bevilliget midler:


Brdr. E., S. og A. Larsens Legat

Lokale og anlægsfonden(LOA)

Lokale aktions grupper(LAG) Bornholm

Nordeafonden

Sparekassen Bornholms Fond

Friluftrådet

Foreningen Sandvig